lørdag den 30. marts 2013

Så er jeg klar med et indlæg, efter en alt for laaaaaang pause på bloggen.

Har været alt for sløv på bloggen på det sidste.... Og der er vist ikke nogen gode undskyldninger, for det har jo ikke været vejr til at være så meget ude. Men der er da blevet produceret lidt her hjemme hos mig.

Efter at have fået en opfordring her på bloggen, kommer der nu billeder af min datters pige-abe.

Den er ikke færdig endnu, for jeg mangler og digte en hale til hende... Jeg går lidt og leger med tanken om at strikke en tynd hale på strømpepinde med kun 5 masker, men har altså ikke helt besluttet mig endnu. Jeg ville jo helst have at halen skulle være hæklet lige som resten af aben, men det er så svært at hækle nogen så tyndt......

Opskriften på aben er som tidligere skrevet her på bloggen fundet her.



 I modsætning til den grønne abe jeg tidligere har lavet, har denne abe fået magneter i hænderne, så den kan holde sine hænder sammen. Det er dog ikke nogle særlig stærke magneter jeg har brugt, så den kan heller ikke holde sig selv fast på køleskabet. Men det var også bare et forsøg. Min datter er vild med aben, og hun er endnu ikke i en alder, hvor hun forstår det med brugen af magneter, så det er fint nok at de ikke er så effektive.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar